|
1576 kom Bornholm fuldstændig under det danske kongestyre, og den kulturhistoriske udvikling herefter benævnes Nyere tid, en periode, der strækker sig frem til i dag. Øens styre blev overtaget af en dansk lensmand, der skulle varetage både den verdslige og gejstlige administration. 1644 begyndte svenskekrigene, og det gav sig udslag i urolige tider på øen. Bornholm blev afstået til Sverige i 1658, men samme år igen befriet fra det svenske styre.
Bønder og borgere valgte selv deres embedsmænd, men denne form for delvist selvstyre forsvandt ved enevældens indførelse. Embedsmændene skulle herefter udnævnes at kongen, og der kom fire by- og herredsfogeder til øen. De stod for lokaladministrationen frem til omkring 1850, hvor by- og sogneråd, valgt af befolkningen, overtog de fleste funktioner.
økonomi. Krige og misvækst i slutningen af 1600- tallet forringede imidlertid økonomien, og først midt i 1700- tallet kom der igen gang i eksporten at kvæg. I byerne begyndte man at fremstille ure og pottemagervarer , hvilket gav en stigende eksport til op i 1800-årene.
En markant udvidelse af det dyrkede areal efter udstykningsloven i 1860 var årsag til at kornavl for en tid afløste kvægavl. De mange udbyggerhuse omkring den gamle højlyng har baggrund i denne udvikling. Andelsbevægelsens start hen imod år 1900 medførte igen et skifte, hvilket de mange nyoprettede mejerier er et udtryk for. Inden for fiskeriet skete også stor fremgang, hvilket nye havneanlæg og silderøgerier er eksempler på. Stenværker blev oprettet og gav arbejde til en stor del af øens befolkning, og kort efter år 1900 opstod en ny erhvervsgren, turismen, der fremover har været en af de vigtigste for øen. I perioden frem til 1914 blev der bygget adskillige hoteller og pensionater og ofte i særpræget eller tyskpåvirket byggestil, langt fra den bornholmske byggekultur
Agerlandets udvikling. De første var i selveje, medens vornedegårdene indtil 1744 ejedes af kongen. År 1744 solgte kongen imidlertid sine ejendomme på Bornholm, hvorefter alle bønder var selvejere. De fleste udbyggere var i fæste hos bønderne, og først under jordreformerne i 1800-årene blev også de selvejere. Øens gårde havde deres egen dyrkede jord og ikke som i det øvrige land fællesdrift af jorderne i et landsbyfællesskab.
|
Startsiden
til Bornholmerguiden.dk
Angående Bogen: På tur i Bornholms natur........
Ovenstående materiale er fra Bogen: På tur i Bornholms natur
er velvilligt stillet til rådighed af forfatteren: Finn Hansen
Bogen kan købes i Bornholms
Velkomscenter