Lilleborg på Bornholm

Lilleborg (Bornholm) blev sandsynligvis opført i midten af 1100-tallet som en kongelig fæstning. Da størstedelen af Bornholm i 1149 var blevet overgivet til ærkebispen af Lund, ønskede kongen at hævde sin magtstilling på øen. Lilleborg på Bornholmkunne på ingen måde måle sig med ærkebispens Hammershus, men var alligevel en stærk fæstning.




Borgen blev bygget på en 16 m høj klippeknude, der i middelalderen var helt omgi vet af Borresø. En pælebro over søen førte ind til klippens sydøst-side.

Herfra gik en vej op til klippeplateauet. Efter at have passeret en dyb "hals grav" og en forvold nåede man frem til selve borgen.

På Lilleborg har været et mægtigt hjørnetårn på 9,5x9,5 m bevogtede den smalle indgang til borgplad sen. Dets mure er 2,4 m tykke, og fra toppen af tårnet kunne man beskyde en indtræn gende fjende fra flere sider. Borgpladsen fra Lilleborg er beskyttet af en ca. 76 m lang ringmur, der følger klipperanden langs det ovale plateau.
På hver side af Lilleborg gik en mur ned til Borresø. Sandsynligvis var der murede trapper, så man let kunne hente vand fra søen. Der var nemlig ingen brønd på borgen, Nogen lang levetid har bor gen ikke fået.

Meget tyder på, at den er nedbrændt i 1259, hvor fyrst Jaromar af Rugen stormede og ødelagde "kongens fæste" på Bornholm sammen med den oprørske ærkebiskop Jacob Erlandsens broder. Der er dog fun det mønter, der er slået efter denne tid, så borgen må også have været beboet efter erobringen.