Højlyngen

Højlyngen dækkede i gamle dage henved en fjerdedel af øen, omfattende de højere beliggende, centrale og mest fattige jorder. Højlyngen er nu tilplantet eller opdyrket og lyngheden er næsten forsvundet, men navnet lever og anvendes endnu om dette tidligere lyngområde. Kun mindre pletter af lyng og gammel ukultiveret lyngskov, de såkaldte "krak« står i dag tilbage på steder, hvor klippen ligger bar eller blot er dækket af et yderst tyndtjordlag. Større arealer med lynghede træfles i dag kun på Hammerknuden, i Slotslyngen, Rutsker Højlyng, Raghammer og Paradisbakkerne, og opdelt efter undergrunden finder man i dag følgende fire hedetyper på Bornholm. Klippehede forekommer på steder, hvor jordlaget over klippen er så tyndt, at en total udtørring finder sted, så snart den første forårsvæde er opbrugt. Sådanne pletter med klippehede kan for så vidt godt træfles overalt i grundfjeldsområdet, men er dog særlig fremtrædende på sydvendte, åbne strækninger nær kysten, > som f.eks. sydskråningerne ved Hammershus. Sandstens hede kan forekomme overalt i sandstensområdet på steder, hvor jordlaget er for tyndt til landbrugsdrift. Den adskiller sig fra klippe - heden ved at være fugtig året rundt, hvilket skyldes, at de vandretliggende sandstensflader tilbageholder det nedsivende regnvand. Hertil hører den nu skovklædte Blemmelyng, hvor man i skovbunden overalt ser lyng, samt Bodelyngen i Aaker, Smålyngen i Pedersker og Balka Lyng.
Klithede. Inden for klitkysten forekommer denne hedetype flere steder langs øens sydkyst mellem

Dueodde og Boderne med Raghammer skydeterræn som den største sammenhængende strækning. Heder på flodsletter har vi ikke mere på øen i samme grad som tidligere, men de fandtes engang på strækningen fra Arnager til Stampen, hvor nu flyvepladsen ligger, samt ved Rønne, hvor de sandede marker mellem Fredensborg og Onsbæk lader ane, at lyngen også har hersket her engang.