Søer, moser og damme på Bornholm

Bornholm er fattig på vandhuller i forhold til det øvrige land. Kun ca. 0,3 % af øens areal udgøres af ferske vande mod ca. 1% for hele landet. Det er især på Nordbornholm, man finder de større morænesøer ude i landskabet samt søer eller snarere damme i områdets mange sprækkedale. En del af søerne er imidlertid i den grad tilgroede, at de må anses for at være moser. Flere af øens skovsøer er helt tilgroede med nøkkerose, medens andre er fyldt med store tuer af star samt tagrør.Gamlemose i Almindingen har udenfor rørskovsbæltet en ringformet bevoksning af den sjældne dværg - åkande. I Kohullet finder man den sjældne flydende kogleaks, medens engene omkring Vallensgårdsmosen har landets eneste vokseplads for sumpviol. I Rø Plantage er søerne på det nærmeste helt tilgroede med dværgåkande og flere af dem er højm seagtige med bræmmer af hængesæk af tørvemos. Det samme gælder moserne i den gamle Højlyngen og i Paradisbakkerne. Ølene er på trods af at have ligget midt i Højlyngen en Sø af ganske særlig karakter, idet området helt er domineret af kalkyndende rigkærplanter som f.eks. den sjældne vas Avneknippe.Søer og moser i det åbne landskab, er i høj grad domineret af svømmende vandaks, vandpileurt og i visse egne på Midtbornholm af dværgåkande. De oprindelige mose- og engarealer omkring disse fritliggende søer er i tidens løb drænet og fremstår i dag som dyrkede marker mod tidligere at have været rige blomsterenge.

Damme

Bornholm har ingen landsbyer og derfor heller ingen gadekær. Alligevel mangler damme ikke i øens landskab, idet praktisk taget hver eneste gård har sin dam, enten i gårdens umiddelbare nærhed, eller i den indhegning, løkken, der benyttes til kreaturgræsning. De er som regel meget næringsbelastede og kan om foråret være helt hvide og grønne af blomstrende vandranunkler og andemad. Det er i sådanne damme, løvfrøen havde sit foretrukne tilholdssted, men hvor den nu er truet på grund af opfyldning og forurening.I gamle forladte granit- og sandstensbrud forekommer som regel vand, men de er ofte meget dybe og golde. Kun i fladvandede vige og langs kanterne kan svømmende vandaks, dunhammer og tagrør nå ned til bunden, og på bredden står spredte tuer af knopsiv. Også forladte kaolin- og lergrave er som regel vandfyldte. Plantevæksten er også i disse hæmmet af de store dybder, hvorfor bevoksningen indsnævrer sig til lidt dunhammer og noget svømmende vandaks. Dyrelivet derimod kan være ganske spændende, og den sjældne grønbroget tudse findes tit i sådanne vande.Antallet af vandhuller er på Bornholm som i resten af landet blevet halveret siden begyndelsen af 1900-tallet. Især i de senere år har udviklingen taget fart. Hovedårsagen til denne tilbagegang er som regel opfyldning og tilgroning, der i mange tilfælde accelereres ved tilførsel af udvaskede næringsstoffer fra de omkringliggende landbrugsjorder eller fra udledning af husspildevand. Søernes forsvinden har konsekvenser for det bornholmske landskabs udseende og for den lange række af dyr og planter, der er knyttet til dem, frem for alt padderne.


Ovenstående materiale er fra Bogen: På tur i Bornholms natur
er velvilligt stillet til rådighed af forfatteren: Finn Hansen
Bogen kan købes i Bornholms Velkomscenter




29.03.2024 - Dagens vittighed: Tilfredshed er det bedste pudder til en kvindes ansigt - Ukendt


li nu 158 besøger online.