KultuNaut - Danmarks største kulturelle kalender
Bio Møn
Storegade 55
4780 Stege

55 81 42 10

Sidst rettet
11/6 2020

Åbent ˝ timer før forestillingen Entré Se hjemmeside

BioStege er udover at være biograf også et lille spillested, med musikarrangementer ca. en gang månedligt. Det er et meget blandet musikrepertoire, med noget for enhver smag. Der er plads til ca. 120 personer. Biografen viser film kl. 19 om sommeren dog kl. 20. Det sker også, der er 2 film på en aften, så kig venligst i programmet

Viser 61-68 ud af 68 events fra/efter 16. jul. 2020
Tilføj/fjern arrangementet til din huskeseddel
Skriv en kommentar til arrangementet
Find stedet på kortet

Mælkekrigen. I denne finurlige islandske komedie møder vi den stålsatte Inga, der driver et lille landbrug i Island. Inga beslutter sig for at gå til kamp mod landbrugdgiganternes korrupte og magtfulde monopol, der truer med at udrydde de mindre selvstændige gårde.
Køb/bestil billet
Mandag den 31. august 2020, kl. 16.
Bio Møn, Storegade 55, Stege

Tilføj/fjern arrangementet til din huskeseddel
Skriv en kommentar til arrangementet
Find stedet på kortet

Mælkekrigen. I denne finurlige islandske komedie møder vi den stålsatte Inga, der driver et lille landbrug i Island. Inga beslutter sig for at gå til kamp mod landbrugdgiganternes korrupte og magtfulde monopol, der truer med at udrydde de mindre selvstændige gårde.
Køb/bestil billet
Tirsdag den 1. september 2020, kl. 16.
Bio Møn, Storegade 55, Stege

Tilføj/fjern arrangementet til din huskeseddel
Skriv en kommentar til arrangementet
Find stedet på kortet

Foredrag Rejsen ud i rummet. Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Sprog dansk. Pause 20 minutter. Forelæser professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? - Ja, det er raketvidenskab!
Hør om fysikken der gør at raketter kan hæve rumsonder og satellitter op fra Jordens overflade og accelerere dem i det lufttomme rum.
Når en satellit skal sendes op i rummet, er det afgørende at det sker med en hastighed på mindst 28.000 km/t for at den kan komme i kredsløb om Jorden - ellers vil satellitten falde ned igen. Men hvordan er det overhovedet muligt at komme op på så store hastigheder? Hvordan rammer satellitten den rigtige bane, og hvordan skifter en satellit fra én bane til en anden? Hvor højt oppe over os kredser de satellitter som vi på en skyfri aften kan se bevæge sig hen over himlen... og hvorfor falder nogle satellitter ned og brænder op i Jordens atmosfære?
Satellitter og rumsonder opsendes naturligvis ikke bare for sjov. Alle rumprojekter er opbygget til at løse et bestemt formål, og banerne som satellitter og rumsonder er sendt op i hænger sammen med de opgaver en given rummission har. Hør om hvordan en rummission designes og planlægges, og følg med ud i rummet når vi ser nærmere på et par aktuelle rummissioner.
Spænd sikkerhedsbæltet og gør klar til nedtællingen til dette foredrag om rumfart og raketvidenskab for begyndere.
___
Læs mere på ofn.au.dk/season/9/sted/06-10d
Hvis du vil tippes om kommende foredrag og modtage bonusmateriale, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Foredraget varer to timer inkl. en pause midtvejs på 20 minutter samt en session til slut hvor forelæseren svarer på udvalgte spørgsmål indsendt af publikum under foredraget via SMS og Twitter

Særlig info for gymnasier
I gymnasieskolen har foredraget særlig relevans for fagene fysik, matematik og astronomi. Foredraget kan også anvendes i forbindelse med grundforløbet i gymnasieskolen. Foredraget egner sig desuden som en del af et forløb i SRP og SSO.

Kilde Aarhus Universitet.
Køb/bestil billet
Tirsdag den 6. oktober 2020, kl. 19.
Bio Møn, Storegade 55, Stege

Tilføj/fjern arrangementet til din huskeseddel
Skriv en kommentar til arrangementet
Find stedet på kortet

Foredrag Tang. Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Sprog dansk. Pause 20 minutter. Forelæser seniorforsker i marin økologi Annette Bruhn, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Under havets overflade vokser tang i et væld af forskellige farver, former og størrelser. Tangskovene, der vokser langs klodens kyster, er lige så vigtige i havets økosystemer som skovene er for livet på landjorden. Fra polerne til ækvator skaber tang både fødegrundlag og gemmesteder for utallige marine organismer - fx fisk og smådyr. Samtidig bidrager tang til at holde både havmiljøet og klimaet i balance idet tang optager næringsstoffer fra havvandet, optager CO2 fra atmosfæren, producerer ilt og modvirker forsuring af havet

Mennesker har udnyttet tang som en ressource siden tidernes morgen. Tang er blevet høstet i havet eller samlet op fra stranden, og flere folkeslag har udviklet sindrige systemer til at dyrke tang. Tang er blevet brugt til mad, foder til husdyr, gødning til markerne og som råstof til produktion af kemikalier og tilsætningsstoffer. Vidste du fx at det er stoffer fra tang der giver din kakaomælk den cremede konsistens, binder lidt ekstra vand i hamburgerryggen og holder sammen på din tandpasta?

Over hele verden bliver der forsket i at dyrke og anvende tang til nye formål som bioenergi, plastik og tekstiler. Også inden for lægevidenskab opdager man nye muligheder i tang måske kan tang i fremtiden afhjælpe tarmsygdomme og Alzheimers. Og inden for landbruget er der lovende udsigter til at stoffer fra tang kan reducere køers udledning af klimagassen metan

Med det stigende behov for flere bæredygtige ressourcer på Jorden er der kommet mere fokus på tang. Flere og flere mennesker får mod på selv at høste og spise tang - også i Danmark; selvom de fleste af os lige skal vænne os til tangens smag af umami med dens noter af grønne ærter, græs, lakrids eller bacon.

Tang er faktisk ikke planter - de er alger. Hør hvad tang og alger egentlig er for nogen skabninger - og hvad der adskiller dem fra planter og dyr. Hør også om de særprægede måder tang formerer sig på, hvordan man dyrker tang og om de bæredygtige løsninger tang kan bidrage med i fremtiden. Kan vi redde hele verden med tang?

Læs mere på ofn.au.dk/season/9/sted/27-10d
Hvis du vil tippes om kommende foredrag og modtage bonusmateriale, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Foredraget varer to timer inkl. en pause midtvejs på 20 minutter samt en session til slut hvor forelæseren svarer på udvalgte spørgsmål indsendt af publikum under foredraget via SMS og Twitter

Kilde Aarhus Universitet.
Køb/bestil billet
Tirsdag den 27. oktober 2020, kl. 19.
Bio Møn, Storegade 55, Stege

Tilføj/fjern arrangementet til din huskeseddel
Skriv en kommentar til arrangementet
Find stedet på kortet

Foredrag Dybhavet - nyt fra en ukendt verden 2020. Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Sprog dansk. Pause 20 minutter. Forelæser professor i biogeokemi Bo Barker Jørgensen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Professor i biogeokemi Ronnie N. Glud, Biologisk Institut, Syddansk Universitet og Tokyo University of Marine Science and Technology

Dybhavet dækker mere end halvdelen af Jordens areal og det meste er uudforsket. Dels er det meget vanskeligt at fortage målinger og indsamle materiale på havets største dybder, dels har man tidligere fejlagtigt troet at processerne i dybhavet ikke er vigtige for livsforholdene på Jorden.

De dybeste dele af oceanerne, fra 6 til 11 kilometers havdybde, kaldes 'den hadale zone' - efter dødsriget Hades. Zonen indbefatter bl.a. 27 enorme grave der strækker sig tusinder af kilometer langs kontinenternes, geologisk ustabile, rand - der hvor havbundsplader og kontinentalplader støder sammen.
Den nyeste forskning viser overraskende at disse grave er "oaser" for livet i dybhavet. Omsætningen af organisk materiale er meget høj og man opdager hele tiden ukendte organismer der er tilpasset det ekstreme tryk i gravene. Ved hjælp af avancerede robotter med videnskabeligt udstyr, der kan operere under det ekstreme tryk, er forskerne nu ved at aflure dybhavets hemmeligheder.

Under havbundens overflade i dybhavet lever der ingen dyr - det er mikroorganismernes verden. De lever af døde alger og dyr fra vandsøjlen hvis organiske rester begraves dybt ned i havbunden. Det organiske stof slipper aldrig op, men efter millioner af år omsættes det ekstremt langsomt. Livet foregår her i slowmotion hvor bakterierne har generationstider op til tusinder af år. Selv om der til sidst kun er en lille brøkdel af det begravede organiske materiale tilbage, er denne rest en forudsætning for at der er ilt i atmosfæren så vi og andre dyr kan ånde.

På ekspeditioner med skibe med lange bor, som kan bore ned i havbunden, studerer forskerne havbundens liv på store dybder.
For nogle år siden blev den første videnskabelige boreekspedition gennemført i danske farvande. Resultaterne fortalte om Østersøens klimaudvikling igennem de sidste 15.000 år og om de rige bakteriesamfund som har levet i havbunden siden istiden

Læs mere på ofn.au.dk/season/9/sted/03-11d
Hvis du vil tippes om kommende foredrag og modtage bonusmateriale, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Foredraget varer to timer inkl. en pause midtvejs på 20 minutter samt en session til slut hvor forelæseren svarer på udvalgte spørgsmål indsendt af publikum under foredraget via SMS og Twitter

Kilde Aarhus Universitet.
Køb/bestil billet
Tirsdag den 3. november 2020, kl. 19.
Bio Møn, Storegade 55, Stege

Tilføj/fjern arrangementet til din huskeseddel
Skriv en kommentar til arrangementet
Find stedet på kortet

Foredrag Smagen af øl. Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Sprog dansk. Pause 20 minutter. Forelæser brygmester Zoran Gojkovic og Erik Lund, Carlsberg Laboratorium

Mennesket har kunnet brygge øl i næsten 10.000 år, fordi brygprocessen som udgangspunkt er en simpel og en helt naturlig proces som kombinerer spiring af byg - dvs. maltning - med gæring.
Selv om processen tilsyneladende er enkel, så er smagen af øl alligevel resultatet af en meget kompleks interaktion mellem de anvendte råmaterialer - primært de forskellige malt- og humletyper - samt valget af gær og den anvendte brygproces. Der er identificeret over 700 forskellige aromakomponenter i øl, og der føjes jævnligt nye til listen

I dette foredrag vil du høre om gærens betydning for øllets aroma og om maltens indflydelse på øllets farve, smag og smagsholdbarhed. Du får også indsigt i humlens rolle som smags- og aromagiver, og forelæserne vil også diskutere brygprocessens betydning og hvordan man laver alkoholfrit øl.

Under foredraget får du serveret små smagsprøver på fem udvalgte øltyper. Du smager dem én efter én efterhånden som de gennemgås i foredraget

Læs mere på ofn.au.dk/season/9/sted/10-11d
Hvis du vil tippes om kommende foredrag og modtage bonusmateriale, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Foredraget varer 2,5 timer inkl. en pause midtvejs på 20 minutter samt en session til slut hvor forelæseren svarer på udvalgte spørgsmål indsendt af publikum under foredraget via SMS og Twitter

Kilde Aarhus Universitet.
Køb/bestil billet
Tirsdag den 10. november 2020, kl. 19.
Bio Møn, Storegade 55, Stege

Tilføj/fjern arrangementet til din huskeseddel
Skriv en kommentar til arrangementet
Find stedet på kortet

Foredrag Tilblivelsen af det moderne menneske. Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Sprog dansk. Pause 20 minutter. Forelæser professor i DNA-forskning Eske Willerslev, Globe Institute, Københavns Universitet

Molekylærbiologien har fundamentalt ændret vores forståelse af menneskets historie. Menneskets historie har vist sig at være langt mere dynamisk end vi troede. Derfor er langt de fleste landes befolkninger genetisk set et resultat af begivenheder der skete meget sent i menneskets historie.
I dette foredrag tager Eske Willerslev os gennem menneskets genetiske historie og gennemgår nogle af de begivenheder, fra sygdomsepidemier til folkevandringer, der skabte de befolkningsgrupper vi kender fra nutidens verden.

Læs mere på ofn.au.dk/season/9/sted/17-11d
Hvis du vil tippes om kommende foredrag og modtage bonusmateriale, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Foredraget varer to timer inkl. en pause midtvejs på 20 minutter samt en session til slut hvor forelæseren svarer på udvalgte spørgsmål indsendt af publikum under foredraget via SMS og Twitter

Kilde Aarhus Universitet.
Køb/bestil billet
Tirsdag den 17. november 2020, kl. 19.
Bio Møn, Storegade 55, Stege

Tilføj/fjern arrangementet til din huskeseddel
Skriv en kommentar til arrangementet
Find stedet på kortet

Foredrag Grønlands indlandsis. Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Sprog dansk. Pause 20 minutter. Forelæser professor i kvartærgeologi Nicolaj Krog Larsen, Globe Institute, Københavns Universitet.
Professor i geofysik David Lundbek Egholm, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet

Vi hører ofte i medierne at Indlandsisen på Grønland smelter, og at en total afsmeltning ultimativt kan føre til en global stigning i havspejlet på op til 7 m. Men hvad ved vi egentlig om Indlandsisen? Hvor længe har den eksisteret? Hvad gemmer sig i grunden under isen? Og hvor følsom er isen over for klimavariationer? Det er nogle af de spørgsmål du får belyst under foredraget.

Du får også indsigt i hvornår Indlandsisen blev dannet og hvordan Grønland så ud før isen kom. Hør endvidere om hvordan Indlandsisen har ændret Grønlands landskab og har dannet nogle af verdens mest spektakulære fjordsystemer. For at kunne aflure isens evne til at forme landskaber, udnytter forskerne bl.a. at elementarpartikler fra supernovaer og Big Bang skaber nye isotoper i det grønlandske grundfjeld.

Forskerne har i de senere år løftet sløret for hvilke hemmeligheder der gemmer sig under Indlandsisen - bl.a. har de fundet meteorkratere og kanaler på størrelse med Grand Canyon. Fundet af meteorkraterne er så nyt at undersøgelserne endnu ikke er afsluttet. Under foredraget vil du høre om hvordan arbejdet med at datere meteorkraterne skrider frem samt hvilken effekt meteornedslagene måske havde på datidens klima

Hør afslutningsvis om hvordan den globale opvarmning påvirker Indlandsisen i dag, og hvad fremtiden byder på - overlever Indlandsisen eller er den dødsdømt?

Læs mere på ofn.au.dk/season/9/sted/24-11d
Hvis du vil tippes om kommende foredrag og modtage bonusmateriale, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Foredraget varer to timer inkl. en pause midtvejs på 20 minutter samt en session til slut hvor forelæseren svarer på udvalgte spørgsmål indsendt af publikum under foredraget via SMS og Twitter

Kilde Aarhus Universitet.
Køb/bestil billet
Tirsdag den 24. november 2020, kl. 19.
Bio Møn, Storegade 55, Stege

<< Forrige side

Vi samarbejder med
KultuNaut
- Danmarks største kulturkalender