Bornholms kysten

Bornholms samlede kystlængde er 158 km. Klippekysten strækker sig fra Gines Minde nord for Hasle over Hammeren langs hele nordkysten til Svaneke og videre langs østkysten til en km nord for Nexø. Indtil 70 m høje barske og stejle klippeformationer findes fra Jons kapel over Ringebakkerne til Hammeren samt ved Rø, medens andre kyststrækninger er lavere og blidere. Overalt er kysten stærkt forrevet og har navnlig på de lavere strækninger karakter af skærgård.
Fra Nexø og syd på fortsætter en fladvandet sandstenskyst,. der også har en hård karakter med forhold, der betinger et plante og dyreliv der ikke er meget forskelligt fra granitkystens, idet sandstenen er fuld af sprækker, hvori planter kan fæste rod.

Det er også på dé nævnte kyststrækninger øens strandenge forekommer. Godt nok er de enkelte strandenge små i udstrækning, men en grundig undersøgelse i 1986 viste, at øen alligevel rummer godt 500 strandengsområder med et areal på 48,5 ha. 155 af disse strandenge er særlig interessante, idet de indeholder en rig flora, et plantesamfund der i dag må anses for at være truet her i landet.

Den yderst sjældne rød -listede melet kodriver træffes således på 26 af disse enge. Fra Balke til Boderne ligger den bornholmske klitkyst, der kulminerer i de høje klitter ved Dueodde, og som i sommertiden er meget besøgt på grund af den storslåede natur og den tillokkende badestrand. Strækningen fra Boderne til to km nord for Rønne er en klintekyst, der bl.a. består af arnagerkalk og grønsandsten fra kridttiden og ler, lerjernsten og kul fra juratiden, dækket af moræne og smeltevandsgrus og -sand. Flere steder på denne kyststrækning som f.eks. syd for Amager og ved Onsbæk er der fortrinlige sandstrande for foden af klinterne, mens der andre steder er en forstrand med store mængder rullesten.
Mellem Rønne og Hasle møder man igen sandstrande og klitter, der enkelte steder er dækket af påfyld fra udgravede ler- og kulgrave.
Den sidste kyststrækning fra Hasle til Gines Minde er karakteristisk ved en smal bræmme flad hævet littorinahavbund, der til nød har givet plads til fiskerlejerne Hellig Peder og Teglkås. Den lave fladkyst beskyttes at vældige rullestenmasser og afgrænses bagtil af imponerende og botanisk interessante klinter, der er dannet af Littorinahavet for små 7000 år siden.