Også den gamle bornholmske milits genspejler sig i sagnene om de underjordiske.

De holdt øvelse både på Galgeløkken ved Rønne, på Rispebjerg i Pedersker, i Rutsker Højlyng og flere andre steder.

Da den svenske flåde engang under syvårskrigen lå udfor Nexø, og militsen var trukket bort på grund af officerernes forræderi, var der kun en gammel mand tilbage som strandvagt. Det kunne selvfølgelig ikke nytte noget, at han med sin bøsse ville begynde at skyde, når svenskerne gjorde landgang, og sørgmodigt stirrede han ud mod fjenden.
Pludselig hørte han nogen hviske: "Lad og skyd, lad og skyd!" Det gentog sig rundt om ham, uden at han kunne opdage, hvorfra det kom. Han ladede da sin bøsse og sendte et skud ud mod svenskerne. I det samme begyndte det at knalde rundt om ham, og han så svenskerne falde den ene efter den anden. De var dræbt af de underjordiske flintkugler, Svenskerne som ikke havde ventet nogen modstand, flygtede tilbage til flåden, og Bornholm var reddet. Fra flåden havde de set de underjordiske med røde huer på, skyde på dem og sagde senere, at Bornholm havde været let al tage, hvis ikke de rødhovedede djævel havde forsvaret øen.

Det var nødvendigt at få den gamle mand til at skyde først,
ellers havde de underjordiske ikke kunnet udrette noget.




Restaurant Lunch  JAN-OLE´S TURISTTRAFIK
Bornholmsk Ordbog giver adgang til bornholmske glossarer
10.06.2026 - Dagens vittighed: Teori er, når man ved alt - men intet fungerer. Praksis er, når alt fungerer - men ingen ved hvorfor. Her på kontoret er teori og praksis nu forenet: Intet fungerer - og ingen ved hvorfor.


li nu 129 besøger online.