Rønne i middelalderen

Rønnes ældste historie ligger hen i mørke, men det er troligt, at der omkring år 1000 var bygget måske en snes huse i klynge omkring havnen og den nuværende kirkeplads. Det lille fiskerleje var anlagt et gunstigt sted, hvor kysten kunne besejles. Neden for bakken strakte to undersøiske rev sig ud i havet, og inden for revene var ,,trindelen" en lav stengrund hvor skibene kunne kaste anker. Forstranden var lang og flad, så fiskerbådene kunne trækkes på land uden stort besvær. Det var fiskere og landbrugere, der havde bygget ved de beskyttende rev.

Man skal op i 1200 årene, før historiske kilder og arkæologiske vid­nesbyrd giver oplysninger om byen. I slutningen af 1200 årene opfør­tes et lille kapel viet de søfarendes helgen Sct. Nicolaus på det sted, hvor Rønne kirke nu ligger, og i 1327 fik byen købstadsrettigheder. Rønne var med andre ord blevet så stor, at byen lidt efter lidt fik egen styrelse med borgmester og råd samt egen domsmyndighed og kongelige privilegier for købmændene og håndværkerne. Det var kongen, der gav købstaden privilegier, men det hindrede ikke, at byen indtil omkring 1300 på skift havde været underlagt forskellige herrer: kongen, ærkebiskoppen i Lund og nordtyske fyrster. Især tyskerne var interesserede i Bornholm på grund af øens placering ved den vigtige vest østlige handelsvej i Østersøen.

Gotland var midtpunkt i denne handel, men Rønne var en bekvem mellemstation på vejen til Visby. Købmændene fra hansestaden Greifswald slog sig ned i Rønne et tidligt tidspunkt, og inden 'ar 1400 havde de et ,gilde", som ydede beskyttelse, når de om sommeren søgte byen og rejste deres handelsboden Samtidig blev Bornholm underlagt ærkebiskoppen, der var herre over øen til 1522. Greifswalderne fik i 1433 eget kapel, som formentlig udgjorde en del af Rønne kirke. Endvidere fik greifswalderne et kompagnihus opført. Rønne tog til i udstrækning og indbyggertal. I 1360 måtte kirken udvides mod vest og en snes år senere blev kirken tilsyneladende en selvstændig sognekirke, frigjort fra tilknytningen til moderkirken i Knudsker. Med byens større betydning blev handelsbyerne ved Øster­søen stadig mere interesseret i at få fodfæste på Bornholm. I fredstid betød denne interesse handel og omsætning, i ufredsår plyndring og brandskatning.

Bornholm blev flere gange i begyndelsen af 1500­årene overfaldet af lübeckerne, der plyndrede og hærgede, hvor de trængte frem, og krævede store skatter af øens befolkning.