Omkring
4000 f.Kr. skete der på Bornholm som i store dele at Nordeuropa et skift
fra jæger- og
samlerkultur til bondekultur.
Hvor man før havde været underkastet naturen, begyndte man nu at
foretage indgreb i den. For at skaffe plads til markerne, måtte de første bønder rydde
skoven samt brænde stammer og kvas af, før de kunne så korn.
Dysser og jættestuer er de mest fremtrædende levn af gravanlæg fra
yngre stenalder. Bondestenalderens bopladser har ligget spredt over hele øen, men især
koncentreret på lette veldrænede jorder nær vandløb, søer og enge.
Som selve erhvervet blev også flint til større redskaber indført.
Talrige fund af flintøkser vidner om en betydelig import og om regelmæssige forbindelser
til de flintrige egne i Øresundsområdet og den sydlige Østersø vest for Bornholm.