Bornholms Sprækkedale
Det geologiske kort
over Bornholm påkalder sig straks opmærksomhed ved de mange
såkaldte sprækkedale på øen.
Sådan
en sprækkedal er opstået ved, at nogle enorme spændinger i
undergrunden i tidens løb har fået grundfjeldet til at slå revner;
og på grund af en mindre modstandskraft overfor nedbrydning er
materialet i disse forvitret og eroderet bort ved isens og vandets
hjælp. I nogle tilfælde har revnerne imidlertid først været
fyldt ud med >>magma<< fra den smeltede del af jordens
indre, de såkaldte di abasgange inden nedbrydningen startede.
Kelseå-diabasgangen er således et eksempel på en revne i
grundfjeldet, der efter at være fyldt ud med diabas igen er
nedbrudt, og i dag kan dalen følges fra Vallensgårdsmosen over
Ekkodalen, Flæskedal, Kløvedal og Kelseådal inden den forsvinder
i havet ved Saltuna syd for Gudhjem.Sprækkedalenes høje og ofte
træbevoksede sider yder god beskyttelse mod vinden, og der er
næsten altid læ på bunden af sådan en dal. Om foråret, inden
træerne får blade, er der meget lunere i bunden af sprækkedalene
i forhold til oppe på kanterne, hvorfor plantevæksten her er
længere fremme end andre steder på øen.Om sommeren derimod er der
næsten altid skygge, for solens stråler trænger kun pletvis ned
gennem træernes kroner, og selv på de varmeste sommerdage vil der
være relativt svalt og fugtigt. Denne kombination af varme og
fugtighed gør, at sprækkedalene er et af øens artsrigeste
levesteder for planter og dyr. Vegetationen
i sprækkedalene har yderligere sin særlige interesse, idet vi her
står over for noget af øens oprindelige natur, vanskelig
tilgængelig og praktisk taget uberørt at kulturpåvirkning. Men
plantevækstens karakter skifter efter dalens omgivelser, idet
jordbunden i de dale, der ligger i lyngområder, bliver sur og
bevokset med surbundsplanter, medens dale med frugtbare omgivelser
viser en anden form for frodighed. Endelig kan i vore dage lettere
tilgængelige dale, der omgives af kulturmarker og kulturskov selv
gå over i kultur. Det er især gran og pyntegrønt, der har vundet
indpas i flere af øens sprækkedale, men der hører de absolut ikke
hjemme !
Det geologiske kort
over Bornholm påkalder sig straks opmærksomhed ved de mange
såkaldte sprækkedale på øen.
Sådan en sprækkedal er opstået ved, at nogle enorme spændinger i
undergrunden i tidens løb har fået grundfjeldet til at slå revner;
og på grund af en mindre modstandskraft overfor nedbrydning er
materialet i disse forvitret og eroderet bort ved isens og vandets
hjælp. I nogle tilfælde har revnerne imidlertid først været
fyldt ud med >>magma<< fra den smeltede del af jordens
indre, de såkaldte diabasgange inden nedbrydningen startede.
Kelseå-diabasgangen er således et eksempel på en revne i
grundfjeldet, der efter at være fyldt ud med diabas igen er
nedbrudt, og i dag kan dalen følges fra Vallensgårdsmosen over
Ekkodalen, Flæskedal, Kløvedal og Kelseådal inden den forsvinder
i havet ved Saltuna syd for Gudhjem.Sprækkedalenes høje og ofte
træbevoksede sider yder god beskyttelse mod vinden, og der er
næsten altid læ på bunden af sådan en dal. Om foråret, inden
træerne får blade, er der meget lunere i bunden af sprækkedalene
i forhold til oppe på kanterne, hvorfor plantevæksten her er
længere fremme end andre steder på øen.Om sommeren derimod er der
næsten altid skygge, for solens stråler trænger kun pletvis ned
gennem træernes kroner, og selv på de varmeste sommerdage vil der
være relativt svalt og fugtigt. Denne kombination af varme og
fugtighed gør, at sprækkedalene er et af øens artsrigeste
levesteder for planter og dyr. Vegetationen
i sprækkedalene har yderligere sin særlige interesse, idet vi her
står over for noget af øens oprindelige natur, vanskelig
tilgængelig og praktisk taget uberørt at kulturpåvirkning. Men
plantevækstens karakter skifter efter dalens omgivelser, idet
jordbunden i de dale, der ligger i lyngområder, bliver sur og
bevokset med surbundsplanter, medens dale med frugtbare omgivelser
viser en anden form for frodighed. Endelig kan i vore dage lettere
tilgængelige dale, der omgives af kulturmarker og kulturskov selv
gå over i kultur. Det er især gran og pyntegrønt, der har vundet
indpas i flere af øens sprækkedale, men der hører de absolut ikke
hjemme !
Ovenstående materiale er udsnit fra
Bogen: På tur i Bornholms natur
som er velvilligt stillet til rådighed af forfatteren: Finn
Hansen
Bogen kan købes i Bornholms
Velkomstcenter
Index Side: Natur - Former
Zum
Index Bornholm.net
Startsiden
til Bornholmerguiden
|